Særligt sensitives styrker

Kære sensitive menneske. Jeg elsker, når jeg møder dig. Jeg føler mig heldig og privilegeret og stolt, når jeg møder dig og du har lyst til at tale med mig. Jeg føler mig i godt selskab. Jeg bliver rørt af dit lys, af din styrke og din smerte. Mit hjerte åbner sig, når jeg taler med dig. Det er den fineste følelse, jeg kender.

Jeg brænder for at fortælle dig, at du ikke er alene. At din smerte ikke er din alene. Jeg kender den og den er menneskehedens smerte, som du er så modig at bære. Som du er så modig at bevidne, lære at kende og løfte indefra. Ikke kun for din egen skyld, men for alle dem der kommer efter dig.

Når en bevidsthed evner at lyse på og transformere mørke, er det et fyrtårn for alle andre. På et plan er vi alle et, og får gavn af det bevidsthedsarbejde andre laver.

Smerte rejser i generationer

”Smerte rejser i familier, indtil nogen tør mærke den. De såkaldt negative følelser dukker ikke op, fordi, der er noget galt med dig. De har rejst længe, gennem generationer, for at finde et åbent hjerte, der ikke vil afvise dem”. Sådan skriver jeg i min nye bog ”Hel dine følelser – med mindfulness og medfølelse”.

På en måde mærker sensitive alt det, som andre ikke vil eller kan mærke. Det er sværere for den sensitive at fortrænge eller vende det døve øre til og lukke øjnene for følelserne. Der er noget meget ærefuldt og værdifuldt i det. Mennesker der lukker af for deres følelser, mister også forbindelsen til sig selv. De mister oplevelsen af anker og liv indeni og farer vild i hamsterhjulets fokus på ydre værdier. Fordi du bevarer forbindelsen til dit følelsesliv, bevarer du også forbindelsen til dig selv og til livet. Sensitive opdager hurtigt, at det ikke nytter noget at ”vinde verden, hvis du mister dig selv”.

En tidlig overlevelsesstrategi.

Der er ikke noget galt med dig. Typisk har du fra din barndom fået at vide, at dine behov og dine følelser ikke passer ind. At de er for meget. At du er for følsom. Når børns følelser ikke bliver rummet og bliver gjort forkerte, opstår der smerte. Barnet spørger ikke: ”Hvad er der galt med de voksne, siden de ikke kan rumme mig”. Det spørger altid: ”Hvad er der galt med mig, siden jeg ikke bliver mødt og forstået i mine behov”.

Det er en tidlig overlevelsesstrategi. Hvis barnet indser at de voksne, som det er udleveret til ikke slår til, så opstår der en hjælpeløshed i barnet, som det ikke kan bære. Barnet er nødt til at placere fejlen i sig selv, for at kunne tilpasse sig miljøet så godt som muligt, og få al den kontakt, som er mulig. Hvis barnet beslutter, at det selv kan forandre sig og gøre noget, for at få mere kærlighed, så er der en vej frem, så er der en mening og et holdepunkt. Det at tænke ”der er noget galt med mig”, bliver en metode til at kunne forandre sig og dermed holde fast i håbet om at kunne få den livsnødvendige kontakt, nærhed og forståelse, hvis nu man bliver ”mere rigtig”.

Den indkapslede smerte

Gennem dit liv er der oplevelser af følelsesmæssig smerte, som kan være svært at vide, hvor kommer fra. Du spørger dig selv: “Hvorfor bliver jeg SÅ ked af det”, “hvorfor får jeg det SÅ dårligt”. Det er en smerte der dukker op, når noget i dig er ved at være klar til at møde den og hele den. Den smerte du i en tidlig alder umuligt kan rumme og som er ubærlig, indkapsler sindet. Lidt som når kroppen bærer på en byld. Når så sindet er klart til at hele bylden, går der hul på den, og du kan føle dig overvældet af smerten. Men det er dybest set en sund proces.

Smerten kan føles fritflydende og ”hjemløs”. Når smerten får et hjem og en adresse, altså når vi sporer den tilbage til tidlige begivenheder, der skabte smerte, ikke at blive mødt, rummet og spejlet i livsvigtige relationer og smerten får den rette ”adresse”, begynder den at falde til ro. Det hjælper at få koblet smerten til de reelle situationer, hvor den opstod. Og det hjælper at lære at møde smerten i kroppen med ordene: ”Jeg ser dig, det er okay, at du er her”. Det hjælper også at have relationer, hvor du tør at udtrykke denne del af dig.

Helingsrejsen

Dit følelsesmæssige landskab er smukt. Der er høje tinder, dybe dale, stille søer og vilde, uberørte skove. Et område som ofte er ”tilfrosset” er forkertheds/skam/forladthedsfølelsen. Når lyset fra en kærlig bevidsthed skinner på følelsen, kan den tø op og frigive enorme mængder af energi, flow og tryghed i dit system. Det er her vi ofte virkelig oplever, at vi kommer hjem til os selv, kan hvile i os selv og være os selv i verden.

Det værste for mennesker og i særlig grad for børn, er ikke det, vi bliver udsat for, men når vores reaktioner og følelser ikke får et naturligt udtryk og bliver mødt, forstået og accepteret.

Selvom vi fysisk har fået vores behov mødt, er der også en række psykologiske behov, som, hvis de ikke bliver mødt, skaber smerte i sindet. Vi bliver os selv i samspillet med de voksnes nærvær og evne til at se os klart. I vort samfund er der på dette plan mange mangler.

Det er svært for de voksne at skabe nærvær i en stresset verden, og ofte har de mistet forbindelsen til sig selv. Selvom der er mange gode ting i et menneskes opvækst, er der også ofte forskellige former for svigt i kontakten, der skaber følelsesmæssig smerte. Når vores reaktioner på disse svigt så ikke forstås, men afvises eller fejes af bordet med for eksempel: ”Du er for følsom” eller: “Lad være med at skabe dig”, så bliver oplevelsen ubærlig, følelserne fryser fast inden i og et traume er skabt. Traumer er det, vi ikke kan dele.

Som voksen kan du lære at møde denne gamle fastfrosne energi med kærlighed og bevidsthed, så den kan op og kan flyde frit igen. Der sker en forvandling, og du skal ikke længere bære på ubærlig smerte.

Lær mere om denne helingsrejse i min bog ”Hel dine følelser- med mindfulness og medfølelse”.

 

 

Seneste indlæg

Få besked, når der er nyt på bloggen

Loading

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Problemer i parforholdet

Problemer i parforholdet

Problemer i parforholdet stammer ofte fra en smertefuld dynamik, der handler om grundlæggende menneskelige behov for nærhed og frihed. Nærhed...