Hvordan kommer man ud af depression? Og hvordan undgår man depression? Det er vigtige temaer i vores kultur, hvor så mange i dag får diagnosen depression. Når jeg taler med et menneske, som er deprimeret eller som er bange for at få en depression, kan vi ofte spore ”undgåelsesfælden” i tankegangen. Det betyder, at der er et fokus et sted i tankerne på at undgå bestemte følelser.
Der kan være tanker som: ”Der er noget galt med mig, siden jeg er så ked af det”. ”Åh nej, bare jeg ikke er deprimeret”. ”Jeg falder ned i et hul, som jeg ikke kan komme op af”.” Når jeg først bliver rigtig ked af det, så drukner jeg i den følelse”. ”Andre mennesker vil ikke være sammen med mig, når jeg er så ked af det”. ”Jeg vil ikke kunne fungere, jeg vil ende på gaden”. ”Jeg har ikke nogen grund til at være ked af det”. ”Jeg bør kunne tage mig sammen”. Eller ”Hvorfor kan jeg ikke komme videre”
Det er ikke tankerne i sig selv, der skaber depressionen. Det er når vi tror på tankerne, som sandheder, at vi forstærker og bliver låst fast i en trist følelse. I stedet kan vi øve os på ikke at tro på alt, hvad vi tænker, og at lade tankerne komme og gå, som tog der kommer ind på en perron. Vi kan ikke bestemme hvilke tog, der kommer, men vi kan bestemme hvilke tog, vi vil stå på. Og vi kan altid stå af, når vi opdager, at vi er hoppet på et ”tanketog”, der kører ned af bakke.
”Undgåelsesfælden” betyder, at når vi kommer til at tro på en tanke om, at der er noget galt med tristheden, eller at den ikke må være der, så kommer vi til at forstærke følelsen. Et kendt tankeeksperiment illustrerer det. Hvis du ikke må tænke på en lyserød elefant, så tænker du meget mere på en lyserød elefant, end du ellers ville gøre. Sådan er det også med følelser. Hvis du ikke må være ked af det, bliver du ked af, at du er ked af det, og så har du utilsigtet forstærket følelsen.
Så det gælder om i stedet for at acceptere alle følelserne, som nogle, der må være, som de er. Der er altid en grund til det, du føler, også selvom grunden måske ligger i fortiden. Dine følelser er altid i orden og berettigede. Det betyder ikke, at du må gøre hvad som helst. Men du må altid føle, præcis det du føler.
Et eksempel er en kvinde, jeg har mødt i min praksis, som har mistet et barn for en del år siden. Hun har længe følt, at hun sad fast. Hendes tanker cirkulerede omkring: ”Hvornår kommer jeg videre” og ”hvad er der galt med mig, siden at sorgen ikke går væk”. Det værste var, når sorgen havde været væk i en periode og så pludselig kom tilbage. Det oplevede hun som et nederlag og en fejl. På et tidspunkt vendte det. Hun lærte at være sammen med sorgen. Hun opdagede, at hun ikke skulle ”komme sig” over sorgen. At den ikke skulle gå væk, men at den kunne få lov til at komme og gå, stige og falde, gå væk og komme tilbage og have sit eget liv i hendes følelsesliv. Hun kunne leve et godt liv sammen med sorgen. Så fik hun det godt og sad ikke fast længere. Når hun ikke længere kæmpede mod sorgen, kunne hun lukke livet ind, og hun fik energi til at udleve sine drømme.
De fleste af os har noget vi sørger over eller er triste over. Det betyder ikke, at vi ikke også kan være glade. Vi kan både være taknemmelige og sørge. Ligesom at vejret både byder på solskin og regn, og livet er en blanding af let og svært og lys og mørke.
”Du er himlen og resten er bare vejret, siger man indenfor mindfulness”. Den du er, er rummelig som himlen, dine følelser er som vejret, der forandrer sig, og skal have lov til at gå hen over dit sinds himmel. Når du giver tristhed lov til at være præcis, som den er, kan du lære den at kende og måske opdage nogle nye og vigtige ting om dig selv og dit liv. Følelsen heler og går hurtigere i gennem dig i stedet for at blive låst fast inden i dig og hobe sig op.
Disse principper forklares nærmere i min bog: ”Hel dine følelser – med mindfulness og medfølelse”.
Kh Camilla
0 kommentarer