Når sorg og tristhed ikke må være her, lukker vi ned og spænder op i kroppen. Det giver ofte smerter i brystet eller vi lukker ned for livsglæden også. Vi kan ikke selektivt lukke af for de såkaldt “negative følelser”. Når vi ikke vil mærke dem, kan vi heller ikke mærke de positive. Og værst af alt, kan vi ikke mærke os selv. Mange fortæller mig om oplevelsen af at gå rundt som en zombie og ikke kunne mærke livet, fordi der er nogle følelser, som de har lukket ned for.
Når der så kommer “hul i gennem”, og sorgen eller smerten kommer op til overfladen, føles kroppen livfuld og livet nærværende igen. Det er forløsende og føles som at komme hjem til dig selv igen efter at være faret vild.
Nogle gange, når vi lukker af for følelser, er det fordi vi har lært, at vi bør være glade hele tiden og vores selvbillede ikke kan rumme, at vi er i “dårligt humør”. Andre gange, fordi vi ikke kan acceptere noget, der er sket. Men måske kan vi prøve at acceptere vores egne reaktioner på det, der er sket.
Vi lukker også ned, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal rumme følelserne. Vi er bange for at drukne i dem. Men du er himlen og resten er bare vejret. Følelser kommer og går, du er større end dem og himlen har dybest set ikke noget problem med stormvejr. Og der er ikke noget id dig, som ikke fortjener kærlighed.
0 kommentarer