Funktionel Freeze – når du bliver handlingslammet

Der er forskellige situationer, hvor du kan blive handlingslammet. En situation er den, hvor du synes, at du bør gøre alt muligt, men du sidder bare og kigger i din telefon eller ser netflix, eller laver alt muligt ligegyldigt. Ved slutningen af dagen har du dårlig samvittighed og synes ikke, at du har nået noget.

Din krop er i overlevelses-modus. Dit nervesystem er overvældet og sætter dig i en dvaletilstand. Enten fordi du har brug for at lade dine batterier, eller fordi du er blevet trigget og stivner for at beskytte dig selv.

Det kan også ske, når du lukker ned i nogle bestemte relationer eller sociale situationer. Du kan for eksempel opleve en situation, hvor du gerne ville sige fra eller stå op for dig selv, men der bare ikke kommer noget ud af din mund. Først bagefter ved du, hvad du gerne ville have sagt. Det kan også være, at der er nogle mennesker i dit liv, hvor du bare bliver stille og ikke rigtig siger noget. Du lytter bare, tilpasser dig og følger den andens talestrøm.

Tidligere i dit liv, i din opvækst, har du måske, som mange andre, oplevet, at du ikke kunne fylde og tage din plads, at der ikke var plads til din livskraft, dit naturlige udtryk, din begejstring, din tristhed, din vrede og andre følelser. Du blev måske mødt med misbilligelse eller udskamning i situationer, hvor du bare var dig selv og udtrykte dig naturligt. Så du har lært at beskytte relationen til dine forældre ved at lukke ned for dig selv, blive tavs, følge og tilpasse dig deres behov og deres kapacitet til at rumme dig. Det har beskyttet dig og tjent en vigtig funktion en gang.

Nøglen til at ændre adfærd, er at møde denne freeze-tilstand med ømhed og forståelse. Med varmen fra dit eget kærlige nærvær, kan du langsomt tø tilstanden af freeze op. Det er ikke dig, der giver slip på din gamle frygt. Det er den, der giver slip på dig, når den føler sig forstået, set og hørt.

Få nye redskaber og lær hvordan på kursus 2024: Selvværdskursus

Få besked, når der er nyt på bloggen

Loading

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fødslen af ny bevidsthed

Fødslen af ny bevidsthed

"Hvorfor kan jeg ikke bare komme videre?", "Jeg troede, at jeg var sluppet af med den følelse", er der mange mennesker, der siger til mig, i min...

Få nyheder fra mig

Jeg har meget på hjertet, følg med her 

Du modtager nu nyt fra mig. Jeg glæder mig til at skrive til dig.