Heling af relationelle traumer

Heling af relationelle traumer sker, når følelser bliver holdt i kærligt nærvær. Traumer opstår, når følelser bliver devalueret.

Vi devaluerer følelser i vores kultur. Derfor har vi ondt i livet. Vi siger: ”Du er for følsom’, ”tag dig sammen”, ”lad være med at være nærtagende”, ‘er du ikke kommet videre”, ”det er ikke godt at være navlepillende”, ”du er for selvoptaget”, ”se fremad i stedet for at hænge fast i fortiden”. Vi siger det til hinanden og til os selv.

Traumer er en stor og underkendt årsag til menneskers lidelser. De fleste og mest alvorlige traumer er relationelle. Det er i vores relationer, at vi bliver allermest sårede. Vores relationer er vores psykologiske immunforsvar.

Vi kan ikke tåle at blive alene med følelserne
Vi ved fra traumeforskning, at det ikke er det, vi bliver udsat for, der traumatiserer os. Det er, når vi bliver ladt alene med vores følelser og naturlige reaktioner på det, der sker, at vi bliver isolerede med vores smerte og bliver traumatiserede. Som den kendte traumeforsker Peter Levine siger: ”Traumer er det, vi bliver alene med i fraværet af et empatisk vidne”. Når vores følelser og naturlige reaktioner på det, livet byder os, bliver devalueret med et ”tag dig sammen”, eller ”kom videre”, får vi ikke den empati og det nærvær, vi har brug for.

Når vi bliver ved med at sidde fast i den samme smerte, er det fordi, at smerten endnu ikke er blevet set og hørt, anerkendt og respekteret. Den bliver ved med at ”banke på”, indtil den er blevet mødt, set og forstået.

Sådan tilbyder vi hinanden empati – også når vi er triggede.
De sværeste tidspunkter at tilbyde hinanden empati på er, når vi er triggede. Det er her, vi ofte kommer til at devaluere hinandens følelser. Hvis du for eksempel fortæller mig, at jeg har såret dig, og jeg føler mig kritiseret og føler mig forkert, så kan jeg let smide min forkerthedsfølelse hen på dig, som et varmt stykke kul, jeg ikke vil holde. Jeg har svært ved at lytte og siger måske: ”Ej, nu må du tage dig sammen”, eller ”der er ingen grund til at føle dig såret”. I stedet kan jeg øve mig på at sige: ‘Det er svært for mig at høre, at jeg har såret dig OG jeg er glad for, at du fortæller mig om det. Fortæl mig noget mere”.

Få besked, når der er nyt på bloggen

Loading

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Julens følelser

Julens følelser

Nu nærmer julen sig. Det er ofte en periode med mange følelser. Når familier samles vækkes alt til live. Både kærligheden og nærværet og savnet...

Kære Mønsterbryder

Kære Mønsterbryder

Kære Mønsterbryder. Måske har du fået at vide, at du er for følsom, besværlig eller selvoptaget. Måske du har følt dig udskammet for dine valg. Du...

Få nyheder fra mig

Jeg har meget på hjertet, følg med her 

Du modtager nu nyt fra mig. Jeg glæder mig til at skrive til dig.