Følsomhed har været udskammet i århundreder. Vi har belønnet og hyldet hårdhed, som i den stereotype stærke mand, der har lukket af for sine følelser og har mistet forbindelsen til sig selv, andre mennesker og alt levende. Det er blandt andet opmuntringen af den form for hårdhed, der skaber den type mage, der driver rovdrift på vores planet og som nogle af klodens mægtige mænd trumfer igennem lige nu.
Jeg så for nogle år siden filmen “Rocketman” om Elton John. Den gjorde stort indtryk på mig. I en scene fra Eltons barndom, står han som lille sammen med sin far, en far der er fraværende på mange planer. Lille Elton kigger op på sin far, og spørger: “Far, hvornår vil du kramme mig”. Faderen svarer; “Don’t be soft”. Det er hovedet på sømmet og hjerteskærende at se undertrykkelsen af det fineste vi har, sårbarheden, følsomheden og troen på, at vi har ret til at have følelsesmæssige behov. Eltons far har nok selv lært samme undertrykkelse fra sine forældre, og kunne derfor ikke være mere nærværende.
Vi har lært at foragte følsomheden i vores kultur, at følsomhed er svaghed og at hårdhed er styrke. De fleste sensitive mennesker har lært, at de er for følsomme og har skammet sig, følt sig forkerte og ønsket sig hårdere, fordi det har gjort ondt at være følsom i en hård verden.
Psykoanalytikeren Alice Miller har beskrevet i sit forfatterskab, hvordan vi “ikke må mærke” i vores kultur. Hun skriver om foragten for sårbarheden og om hvordan ydmygelsen af følsomheden skaber det had som fx ligger bag Hitlers kamp.
Som psykolog har jeg hele mit arbejdsliv set, hvordan vi i vores kultur har lært at udskamme og undertrykke følsomhed, følelser og behov. Det er en primær grund til at vi går ned med stress og depression. Så mange mennesker har fortalt mig, hvordan de er gået ned med stress, fordi de har fået at vide af andre og/eller har sagt til sig selv, at de skal bide tænderne sammen, tage sig sammen og ikke må give op. De er bange for at være svage, hvis de lytter til deres egne behov og følelser.
På grund af den kulturelle indoktrinering om at følsomhed er forkert, slipper mennesker afsted med magtmisbrug og manipulation, fx med sætninger som: “Du er bare for følsom”. Det er sætninger, der bruges som herskerteknik eller gaslighting. Som en måde at slippe afsted med dårlig adfærd på. Når et menneske (ofte en, der har lukket ned for sig selv) gør eller siger noget sårende, og et andet menneske har en naturlig følelsesmæssig reaktion herpå, lægges ansvaret over på den, der reagerer ved at gøre reaktionen forkert som i “Du er for følsom”:
Vi er i et paradigmeskifte, hvor vi gør op med hårdhed som ideal. Der er meget at vinde for os som menneskehed, når følsomhed og sårbarhed æres som styrke. Det bliver letteret at være til, vi får mere kærlighed, mere indre og ydre fred og mindre krig med os selv og i verden.
0 kommentarer