Profil

Psykolog Camilla Bruun.

Jeg er født i 1974. Jeg har læst psykologi på Københavns Universitet og blev færdiguddannet cand.psych. i 2007. Jeg er autoriseret af Dansk Psykolognævn. Jeg har arbejdet som klinisk psykolog i et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge, ofte med stress forstyrrelser, og har herfra erfaring med at arbejde med de mekanismer i os mennesker, der gør sig gældende, når livet er barskt, www.oasis-rehab.dk  Jeg har arbejdet på Livslinien, www.livslinien.dk som er en rådgivning for selvmordstruede. Og jeg har under min psykologuddannelse, arbejdet som rådgiver i socialpsykiatrien.  Jeg har lavet et specialeprojekt i Nordindien om tibetanske buddhister, der har været udsat for tortur. Dette projekt peger, som mange andre undersøgelser på, at tibetanerne er særlige dygtige til at håndtere vanskelige vilkår, og at der er nogle ressourcer at hente i deres kultur og spiritualitet.

Jeg har studeret forskellige spirituelle retninger i mange år, og er i mit livssyn og i mit professionelle virke, inspireret heraf.  Jeg er tidligere uddannet kreativ kropspsykoterapeut. Og jeg er efteruddannet i systemisk og narrativ terapi.  Min tilgang er både individ og socialt orienteret. Jeg er alt efter dit behov, opmærksom på at forstærke dine egne ressourcer og ressourcer i dine bånd til andre mennesker. Jeg skræddersyer behandlingen så den passer til dig, hvor du er i dit liv, på det tidspunkt hvor du henvender dig.  Min terapi er blid og respektfuld, men også konfronterende, når det er hensigtsmæssigt for forandring.

Kontakt psykolog Camilla Bruun på:  tlf.: 2118 34 36. Mail: mail@camillabruun.dk

Jeg er en del af Prescriba, som leverer psykologer til forsikringsselskaber. Har du en sundhedsforsikring er det sandsynligt, at den dækker din behandling hos mig.

Få nyheder fra mig

Jeg har meget på hjertet, følg med her 

Du modtager nu nyt fra mig. Jeg glæder mig til at skrive til dig.